Møde med stenalderen 

I en årrække boede jeg i nærheden af Norsminde hvor jeg af nysgerrighed en dag - vistnok i 1981 - fandt frem til en arkæologisk udgravningsplads inde i en æbleplantage. To af mine døtre var med. Det var en køkkenmødding. Den lå på hævet havbund inde i en æbleplantage i nogen afstand fra fjorden.

I forgrunden lå der nogle sodede sten. Det måtte være et ildsted. Nærliggende at tro at der her blev der lavet mad i stenalderen.

Oplevelsen ved Norsminde var det nærmeste jeg har været på stenalderen. Det var her der havde levet stenaldermennesker. Arkæologer kalder tiden Ertebølletiden, som var den sidste del af jægerstenalderen før overgangen til bondestenalderen. Mærkværdigvis blev køkkenmøddingen efter endt udgravning fjernet. En af danmarks verdenskendte køkkenmøddinger måtte vige pladsen for et sommerhusområde. 

Rester af køkkenmøddingen er udstillet på Moesgård og Naturhistorisk Museum i Århus. Men det er ikke den samme oplevelse. De røgsvætede sten kom ikke med.

Den mest kendte køkkenmødding ligger ved Limforden ved Ertebølle.

Ertebølletiden varende 800 år. Den sluttede da jægerne, fiskerne og samlerne blev bønder. Arkæologerne ved ikke præcis hvorfor det skete.

Der skal 600 østers til at dække en voksen persons så det kan da godt være der på et tidspunkt var mangel på mad. Man var nødt til at finde på noget andet ligesom vi dag har fiskefarme.

Køkkenmøddingerne er stadig gådefulde. Trods talrige udgravninger af køkkenmøddinger er arkæologerne stadig i tvivl om den præcise årsag til agerbrugets indførsel. En ting er dog sikkert: danskerne fik flere kalorier på bordet.

En engelsk arkæolog har kaldt agerbrugsrevolutionen den støste revolution i mennesket historie. Det er en ganske anden revolution end dem vi plejer at høre om. Jeg har hentet dette billede fra hans bog for at vise at agerbruget startede i mellemøsten og nåede Danmark i løbet af flere tusinde år (Barker) Han fortæller at mennesket har beboet vores planet i adskillige millioner år som jægere, fiskere og samlere. Landbruget opstod for omkring 12.000 år siden flere steder i verden næsten samtidig. Vores landbrug opstod i mellemøsten og nåede Danmark for 6000 år siden.

80 % af alle afgrøder på globalt plan udgøres af bananer, byg, majs, maniok, kartoffel, ris, sorghhum, soyabønner, sukkerroer, rørsukker, sød kartoffel og hvede. Kun fem store dyr er globalt set vigtige: det er ko, får, ged svin og hest.

Landbrug var en forudsætning for det første civilisationer i Egypten Mesoponanien ,  Kina, Amerika, Afrika og alle senere stater.

Vi må bruge fantasien til at forstå de historiske kendsgerninger om vores mad.

Danske oldtidsforskere har været blandt de første der opdelte oldtiden i stenalder, broncealder og jernalder sådan som man i dag ser på Nationalmuseet. Man blev senerre klar over at stenalderen skal opdeles i en ældre stenalder (jægerstenalder) og en yngre stenalder (bondestenalder). Ud fra en udformning af redskaber.

Jægerstenalderens redskaber var groft forarbejdede og bodestenalderens redskaber var glatte.                                                                                                                                      

Menneskets naturlige ernæring                               

Mere om Stenalderkostcirklen.

                                                                                                                                                                                                                                                                         Jeg blev inspireret af Loren Cordains tanker om stenalderkost og Iwan Crowes billeder af landskaber som kostsymboler. Det blev til stenalderkostcirklen som i 2003 blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen "Menneskets naturlige ernæring". Jeg introducerede stenalderkost i Danmark

Moderne vidensskab kan bekræfte rigtigheden af stenalderteorien. 

Jeg samlede på  slankebøger, læste videnskabelige tidsskrifter, lærebøger i ernæring, kogebøger  og fandt ud af en stort del af forvirringen om hvad der sund ernæring  er forårsaget af den amerikanske ernæringsforsker Walther Willet. Han har fortalt mig at han anbefaler yoghurt og fuldkorn til morgenmad. Han ville ikke diskutere japansk morgenmad og hvorfor der på på nogle små japanske øer lever flere hundredårige end andre steder i verden, Og de spiser ikke yoghurt eller fuldkort til morgenmad.

                                                                                         . 

       Bison fra  Ebeltoft Zoo. Kameraet har fanget den i en en stilling hvor man ser der må være masser at kød. Var det mon sådan jægerstenalderfolket kunne møde dyret?

Vi er afhængig af både dyrisk føde og planteføde fordi det moderne menneske er udviklet i Østafrika for omkring 100.000 år siden på en kost bestående af lige del planteføde og dyrisk føde. Stenalderkostcirklen viser en balance mellem dyr og planter. Sådan er menneskets naturlige ernæring.                                                     

 Det ses på min stenalderkostcirkel som jeg har inddelt i øverste del med dyrisk fød og en nederste del med planteføde.

1)Den øverste halvdel af cirklen symboliserer magert kød fra dyr, fisk og æg                                                                    

2) Bredbladet persille symboliserer grønne bladgrønsager.                                                          

3) Broccoli symboliserer grønsager med  lavt indhold af stivelse. 

4) Æblerne symboliser frugt, bær og nødder.

Stenalderkostcirklen er tidligere offentliggjort i Medicus, i Ugeskrift for Læger med titlen Menneskets naturlige ernæring (Ugeskr Læger 2003;165(38):3644)og i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den.  Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på  http://www.olmaven.dk/

I Europa drev det moderne menneske intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 år siden. Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.    

De berømte hulemalerier fra Lascaux illustrerede efterstræbte byttedyr som urokse, bison og hest.

Billedet til højre er en urokse. Billedet i midten illustrerer antagelig en voldsom jagtscene med en såret bison og et menneske der ligger ned. Nedenfor ses en hest - antagelig fra en tid hvor man spiste heste i stedet for at ride på dem. Billederne er tolket som istidskunst. Men man ophørte med at male hulemalerier omtrent samtidig med agerbrugets indførelse i Frankrig for omkring 10 000 år siden. Så de er sandsynligvis lavet for at jægeren skulle få magt over dyrene.         

Der var istid i Europa på den tid da hulemalerierne blev lavet . Ved istidens afslutning blev Danmark befolket sydfra af rensdyrjægere der fulgte med flokke af rensdyr der vandrede nordpå . Kortet viser isens udbredelse over Skandinavien (Bosinski) . Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.

klik på   Slankeråd  hold vægten nede med videnskabelig begrundede slankeråd.

De 8 kostråd der ses på www.altomkost.dk, er beregnet til forebyggelse af overvægt hos raske normalvægtige. 

Klik her  for at se nærmere forklaring uder teori/kostcirkler hvordan en svensk kogebog definerer lavkalorisk kost med FDB´s kostpyramide som udgangspunkt.

I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)

FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.

Bunden kan relateres til fødevarer indført med agerbrugsrevolutionen, der i Danmark fandt sted for 6000 år siden. Det er solid bondekost, som har reddet mange mennesker fra hungersnød. Men i et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.

 Myte om vægttab

En af de mest populære myter om vægttab er, at alle, der taber i vægt i sidste ende vil vinde den tilbage. En merikansk forskningsbaseret undersøgelse har afsløret denne myte og vist,at en vellykket vægttab er muligt. 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  Ifølge Ifgl. Rena Wing ph.d., er det er muligt at opnå og opretholde betydelige mængder afvægttab.
Mindst mindst 20% af befolkningen har succes på langt sigt med at holde et vægttab. 

Fund fra den amerikanske registreringsdatabase  tyder på seks centrale strategier for langsigtet succes med vægttab:

1) høje niveauer af fysisk aktivitet,

2) en kost,  der er lav på kalorier og fedt,

3) regelmæssig morgenmad,

4) regelmæssig vægtkontrol

5)et  konsekvent spisemønster,

6)fange"smuttere" inden større vægtøgninger

The NationalWeight ControlRegistry er udviklet afRenaWing, ph.d.,  Brown University, University of Pittsburgh,og JamesHill, ph.d.,ved University ofColorado. The NationalWeight ControlRegistry rummer  mere end 4.000 personer, der har mistetbetydelige mængder af vægt og bevaret vægttabet i langeperioder.
Deltagerne i registeret har tabt mindst 10 % af legemsvægten og holdt  vægttabet i mindst et år.