Stenalderkostcirklen

Stenalderkostcirklen.

En kogebog

Menneskets naturlige ernæring

en bedre definition af lavkalorisk kost.

Med kopi af debatindlæg.

Christian Bobzin

læge

Jeg introducerede stenalderkost i Danmark i 2003.

Min stenalderkostcirkel blev trykt i Ugeskrift for Læger

Klik her for

Klik her for at se slankeråd med videnskabelig dokumentation

eller klik her på ^{_{hvorfor lever japanerne længere ?}}

Programmet er uden kommercielle interesser

opdateret 18 maj 2012

send gerne en e-mail bobzin@pc.dk

Om kostændring med en kogebog baseret på stenalderkost

Debatindlæg om stenalderkost og historie

I jægerstenalderen for mere end 6000 år siden fandtes ingen mejeriprodukter, kornprodukter og kartofler. Hvad er vores naturlige ernæring? Her er mit svar.

Min Stenalderkostcirkel viser efterkommere af dyr og planter som en gang fandtes i den danske natur.

Menneskets naturlige ernæring.

Fotografier og tekst Christian Bobzin. Kostcirklen er omtalt i Ugeskr Læger 2003;165(38):3644).

Bisonen er fra Ebeltoft Zoologiske have. Den hedder nu Ree Dyrepark.

Hanen er fra en besøgsgård på Djursland. Den var længe om at gå som jeg ville have og da jeg kom for at taget billedet om

havde ræven taget den

Vildsvinet er fra Skandinavisk Dyrepark

laksen er fra Clausens Fiskehandel i Århus.

Min stenalderkostcirkel er omtalt i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den. Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på http://www.olmaven.dk/

Debat om stenalderkost

For at fremme interessen for stenalderen og stenalderkost lavede jeg denne hjemmeside som jeg nu har arbejdet på i 10 år

Her er udtalelsen fra Professor Loren Cordain, Colorado State University. Health and Exercise Science. USA.

Ugeskr Læger 2003;165(38):3644

Menneskets naturlige ernæring

DEBAT

Speciallæge Christian Bobzin, Viby J

I en artikel i Rationel Farmakoterapi om behandling af adipositas anbefaler Arne Astrup uden begrundelse fuldkornsbrød til vægtkontrol [1]. Dette er ikke i overensstemmelse med nyere litteratur fra udlandet. Ifølge Loren Cordain [2] er brød og andre kornprodukter en unødvendig bestanddel af human ernæring. Vor tids ernæringsproblem forklares ved studier af fortiden. Vi nedstammer fra mennesker, der levede som jægere, fiskere og samlere. Vore arveanlæg er stadig på stenalderstadiet og ikke udviklede til at spise brød.

En lang række sygdomme er knyttet til indtagelse af brød og andre kornprodukter: overvægt, type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, åreforkalkning ved hjertet, øget fedtindhold i blodet, lavt HDL-kolesterol og øget koncentration af LDL-partikler. Syndrom X plager civiliserede lande med tiltagende hyppighed. Kornprodukter kan fremkalde rachitis og osteoporose særligt i en befolkning, der indtager størstedelen af kalorierne som kornprodukter. Indtagelse af store mængder fuldkornsbrød kan fremkalde D-vitamin-mangel. Andre sygdomme forbindes også med indtagelse af kornprodukter bl.a. autoimmune sygdomme og kræft.

Tilpasning af kornprodukter til menneskets ernæringsmæssige behov er kontroversiel. Nye, raffinerede mølleriprocessser forbedrer melets hæveevne ved fjernelse af mange skalbestanddele. Forbedrede gæringsprocesser skulle mindske phytatindholdet i korn og forbedre optagelsen af livsvigtige mineraler og vitaminer. Man har tilsat C-vitamin, jern osv. Talrige manipulationer med korn har gjort det endnu mere uegnet som føde for mennesker. Vi bliver federe og federe af at spise brød, fordi det ikke er vores naturlige ernæring. Brød indeholder ikke vitamin A og C eller folinsyre.

Vildt og fisk var proteinkilden i den ældre stenalder før agerbrugets indførelse.

Vilde planter var et supplement til de store mængder protein. Kosten indeholdt dengang mere protein, kalcium, kalium og C-vitamin end i dag. Fedtindholdet i fisk og vildt passer bedre til menneskets behov end fedtet i kornprodukter, bønner, vegetabilske olier og andre planter. Olivenolie anbefales til madlavning. Dyrisk protein, grønne blade, grønsager med lavt indhold af stivelse samt frugt har været menneskets naturlige ernæring i de sidste to mio. år.

Loren Cordain har populariseret disse tanker i en bog, som anbefales til alle, der behandler overvægtige [3]. Jeg har i Fig. 1 opstillet min opfattelse af en ny kostcirkel ud fra disse to bøger samt et opslagsværk om ernæring [4].

Det er således unødvendigt at anbefale fuldkornsbrød til overvægtige med svær insulinresistens, heller ikke efter normalisering af vægten.

Litteratur

1.        Astrup A. Behandling af adipositas. Rationel Farmakoterapi 2003;4:1-3.

2.     Cordain L. Cereal grains: Humanitys double-edged sword. I: Simopoulos AP, ed. Evolutionary aspects of nutrition and health. Diet, exercise, genetics and chronic disease. World Rev Nutr Diet 1999;84:19-71.

3.     Cordain L. The paleo diet. New York: John Wiley & Sons, 2002.

4.     Shils ME, Olson JA, Shike M, Ross AC, eds. Modern nutrition in health and disease, ninth ed. Baltimore: Wiliams & Wilkins, 1998.

Professor Arne Astrup svarede

nt

Ugeskr Læger 2003;165(38):3644

> Svar:

DEBAT

Professor Arne V. Astrup, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg. E-mail: ast@kvl.dk

Det er oppe i tiden at udfordre de officielle anbefalinger, og advokere for alternative kostsammensætninger med henvisning til, at de kan forebygge velfærdssygdomme, der er i tiltagen og knyttet til vores mad-, drikke- og motionsvaner. Man kan spise efter sin blodtype, vende kostpyramiden på hovedet eller følge Atkins-diæten, hvor kulhydrater er bandlyst. Bobzin argumenterer for en »stenalderkost«, hvor en elimination af alle kornprodukter fra kosten kan fjerne en væsentlig årsag til en stribe velfærdssygdomme.

Men er det stenalderkost? Stenaldermanden Ötzi, der levede i Alperne for 5.300 år siden, havde spist korn ved sit sidste måltid [1], så vi har nok fra tidernes morgen ladet vilde korn indgå i kosten.

Men hvordan skal man vurdere alle de modstridende »gode« råd? Hvem skal man tro? Der er kun én vej frem, og det er den evidensbaserede. Den kan være svær nok, uanset om det gælder værdien af at screene for brystkræft, eller om madens fedt skaber fedme, men vi har ingen alternativer.

I de evidensbaserede, officielle næringsstofanbefalinger i Norden, EU og USA anføres et øget indtag af fiberrige kornprodukter, især fuldkornsprodukter, som sygdomsforebyggende, og ved en litteratursøgning kan jeg slet ikke genfinde holdepunkter for alle de sygdomsfremkaldende egenskaber Bobzin tilskriver kornprodukter. Tværtimod konkluderer de nye systematiske litteraturgennemgange, at der er særdeles god dokumentation for, at kornprodukter, rige på fiber og fuldkorn, kan bidrage til at forebygge diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer [2-5]. At eliminere kornprodukter fra kosten er derfor en dårlig idé, men at vælge de fiberrige fuldkornsprodukter synes at være hensigtsmæssigt. Heldigvis! Jeg tror ikke, at vores patienter uden kamp opgiver at spise kornprodukter som brød, ris, nudler, pasta, korn, gryn, bulgur m.v.
Litteratur

http://www.crystalinks.com/oetzi.html
Anderson JW. Whole grains protect against atherosclerotic cardiovascular disease. Proc Nutr Soc 2003;62:135-42.
Slavin J. Why whole grains are protective: biological mechanisms. Proc Nutr Soc 2003;62:129-34.
Koh-Banerjee P, Rimm EB. Whole grain consumption and weight gain: a review of the epidemiological evidence, potential mechanisms and opportunities for future research. Proc Nutr Soc 2003;62:25-9.
Liu S. Intake of refined carbohydrates and whole grain foods in relation to risk of type 2 diabetes mellitus and coronary heart disease. J Am Coll Nutr 2002;21:298-306.

Kommentar: Arne Astrup indrømmer her at han intet forstår om stenalderkost. Han kender ikke forskel på ernæringen i jægerstenalderalderen og bondestenalderen. Det er tydeligt at han ikke har læst Cordains artikel Cereal grains: Humanity`s double edged swoard.

Professoren har ikke besvaret flere breve om emnet.

Danske ernæringseksperter har endnu ikke forstået Stenalderkost.

Se brev fra en sundhedsminister om stenalderkost

Lars Løkke Rasmussen har venligst i 2006 svaret på mit forslag om at indføre stenalderkost som standardbehandling af fedme og overvægt. Man han siger at det er et problem, at man tager det hele på igen efter endt slankekur og han mener derfor, at det ikke kan nytte at gå ned i vægt. Han mener at det er umuligt at holde "Streng diæt" hele livet. Holdningen er så nogenlunde den samme som den professor Bjørn Richelsen udbreder.

Læs lige den her:

Hvor er stenalderkosten i et supermarked?

Foryndelseskur til en gammel kostpyramide.

Kostpyramider blev i lange tider brugt til fortælle en befolkning hvad der er sund ernæning. Men de virker ikke på overvægt. Så brugen gik af mode. Jeg vil her vise hvordan man kunne få den gamle kostpyramide til at virke ved at bruge den til at forklare hvad stenalderkost er-

Kalorier kan klippes væk.

FDB´s kostpyramide fra 1976

Du behøver naturligvis ikke hente en saks. Jeg har gjort det for dig.

.

Kig på bunden, der er klippet fra. Det er god solid bondekost - ikke stenalderkost. Det er mad vores krop ikke behøver spise. Vores kultur er i dag indrettet så brød og andre kornprodukter, kartofler og mejeriprodukter indgår i vores daglige kost .

De øverste 2 dele er stenalderkost . De to øverste dele er stenalderkost som er typisk ved ikke at fremkalde en større blodsukkerstigning (lavt glykæmisk index)sådan som de fleste fødevarer i bunden gør. Mejeripodukter har ganske vist også et lavt glykæmisk index men det er et proteinholdigt erstatningsprodukt for kød, fisk og æg, der mætter bedre..

I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)

FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.

I et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.

Moderne stenalderkost kan kort defineres som de to øverste dele af FDB´s gamle kostpyramide fra 1976. Bunden af kostpyramiden kan opfattes som den del af vores ernæring som skyldes agerbrugets opståen. Det skete her i landet for omkring 6000 år siden.

Teorien er så den at danskerne har levet i flere tusinde år uden bunden af kostpyramiden og så må man kunne gøre det igen.Vi kan bruge historien til at hjælpe med at fjerne overflødige kalorier

Folketingets Sundhedsudvalg og indenrigs- og sundhedsministeren

Kommentar til dette brev: Hvis sundhedsministeren havde læst epidemiologi, ville han have vidst, at man udmærket kan behandle en epidemi uden at kende årsagen- og uden på forhånd at vide om behandlingen virker - et berømt fortilfælde er en koleraepidemi i London- vi har fedmeepidemi og vi kender en lavkalorisk behandling- hvorfor tøver politikerne? Der er udsigt til milliardbesparelser og det koster ikke noget at forsøge!

Her er en af mine yndlingsbøger- der varmt anbefales til en sundhedsminister

Ugeskr Læger 2004;166(07):609

Nyere synspunkter på behandling af fedmeepidemien!

Debat

Speciallæge Christian Bobzin,

Overlæge Ole Lander Svendsen har i en leder i Ugeskrift for læger den 5. januar 2004 lagt op til mere debat om fedmeepidemien [1].

Hver anden europæer er efterhånden blevet fed eller overvægtig. Sundhedsstyrelsen har uden held påtaget sig at lave en dansk strategi til forebyggelse af denne trussel mod folkesundheden. Der er fortsat mangel på overordnede behandlingsstrategier, og der er ikke enighed om, hvad der feder mest: kornprodukter eller synligt animalsk fedt.

Det er en udbredt populær opfattelse, at man bliver fed af at spise synligt fedt.

Sandt nok at der er mange kalorier i f.eks. rent svinefedt. Men spørgsmålet er snarere, hvilke fødemidler man kan undvære, når man skal slanke sig. Nye undersøgelser fra udlandet har klart vist, at kornprodukter er underlødige i forhold til kød, fisk, grønsager og frugt.

Kroppen bruger kulhydrater, men det er en udbredt misforståelse, at det skal være i form af kornprodukter. Der er masser af kulhydrater i grønsager og frugt, og kniber det, kan kroppen selv udvinde glukose fra protein. Der er behov for ny overordnet tænkning og planlægning af indsatsen mod fedmeepidemien. Underligt nok hører man aldrig nogen stille spørgsmålet: hvad er menneskets naturlige ernæring?

Det spørgsmål er nu afklaret ifølge bogen: Simopoulos AP, ed. Evolutionary aspects of nutrition and health. Diet, exercise, genetics and chronic disease. World Rev Nutr Diet, 1999: Vol. 84.

Vores krop er ikke indrettet til et liv med masseproducerede agerbrugsprodukter, fordi vore gener er 40.000 år gamle. Vi er kropsligt set stadig jægere, fiskere og samlere.

Kornprodukter er sammenlignet med et tveægget sværd. Det betyder at nogle mennesker ikke slipper godt fra at spise kornprodukter. Kornprodukter er ikke menneskets naturlige ernæring. Eksempelvis indeholder korn en række giftstoffer, som menneskets immunsystem har svært ved at hamle op med, og korn indeholder ikke vitamin A og C. B-vitaminer optages bedre fra kød end fra kornprodukter. Proteinindholdet passer ikke til menneskets behov. Befolkningen har brug for nye inspirerende teorier om ernæring. Vi lever i en tid med daglige tekniske fremskridt. Mange ved, det er galt med overvægten. Vi er vant til mange forskellige slankeråd og ofte på forhånd motiverede til at prøve noget nyt.

Oplysning om min kostcirkel findes på www.bobzinfoodcircle.dk Den giver nye muligheder for samtale med patienterne, hvis noget går galt med forsøg på at holde sig slank.

Jeg foreslår indførelse af palæolitiske ernæringsteorier i kampen mod fedmeepidemien.

Litteratur

1. Svendsen OL. Fedmeepidemien har ramt Europa. Ugeskr Læger 2004;166:25.

Ugeskr Læger 2005;167(17):1875

En professor har taget fejl om forældede kostpyramider

Debat

Speciallæge Christian Bobzin, Hørning. E-mail: bobzin@mobilixnet.dk

Vedrørende professor Bjørn Richelsen et al: En faglig vurdering af den »omvendte kostpyramide«. Ugeskr Læger 2005;167:927-31.

Det konkluderes i artiklen, at der ikke er stærke argumenter for at ændre den traditionelle kostpyramide som foreslået af Willet et al, og i mangel af bedre symbol på sund ernæring anbefales FDB's gamle kostpyramide.

Forfatterne burde mobilisere mere selvkritik vedrørende deres konklusioner. Enhver kan jo se, at den traditionelle kostpyramide ikke har hjulpet mod fedmeepidemien men snarere bidraget til den. Den symboliserer ikke sund ernæring men er et symbol på, hvilke varer man kan finde i et supermarked.

Den logiske brist i forfatternes argumentation fremkommer således: hvis den nye kostpyramide ikke er bedre end den gamle, så må den gamle være god. Sådan kan man altså ikke argumentere, fordi det kunne jo være, at ingen af kostpyramiderne dur som symbol på sund ernæring.

Biologisk set er vi stadig jægere, fiskere og samlere. Vores krop er ikke udviklet til at indtage store mængder mejeriprodukter eller andre stærkt stivelseholdige fødevarer sådan som FDB's gamle kostpyramide anviser. Pyramideformen er udviklet sent i menneskehedens historie. Den er symbol på en agerbrugskultur, der har bidraget til fedmeepidemien.

Cirkelformen er derimod urgammel som solen og er bedre som en del af et symbol på menneskets naturlige, oprindelige ernæring. Cirkelformen har også andre fordele. Den kan f.eks. udtrykke syre-base-balance samt kostsammensætning på grund af ligheden med en tallerken.

At formanden for Ernæringsrådet anbefaler en forældet kostpyramide, vil forværre fedmeepidemien. Det er en alvorlig sag. Spørgsmålet er, om han bør være formand, når han ikke kan finde på noget bedre.

SVAR

Litteratur

1. www.bobzinfoodcircle.dk

Ugeskr Læger 2005;167(17):1875

Svar:

Professor Bjørn Richelsen, Medicinsk-endokrinologisk Afdeling C, Århus Sygehus. E-mail: brich@dadlnet.dk

Ørelæge Christian Bobzin (CB) kritiserer i sit indlæg Ernæ-ringsrådets seneste rapport om den omvendte kostpyramide [1]. Den væsentligste anke, der fremføres, er, at den traditionelle kostpyramide ikke har hjulpet mod fedmeepidemien, men snarere bidraget til den. CB's indlæg glimrer ved total manglende dokumentation for de fremsatte påstande. Des-uden påstås det, at vi ukritisk skulle anbefale FDB's traditionelle kostpyramide. Det gør vi ikke. Vi foreslår betydelige modifikationer.

CB har øjensynligt ikke læst Ernæringsrådets rapport om fedmeepidemien udgivet i 2003 [2], hvor det meget udførligt blev redegjort for, at fedmeepidemien er multifaktoriel betinget. Ud over kosten spiller fysisk inaktivitet og livsstilen mere generelt ind på fedmeudviklingen. Den meget forenklede opfattelse af årsagen til fedmeepidemien - hvis det ikke er fedtet, så skyldes det nok de stivelsesrige fødevarer - bidrager ikke til en evidensbaseret forebyggelse. Både Willett og Ernæringsrådet [1] anbefaler fysisk aktivitet, mådehold (betydningen af portionsstørrelser) samt vægtkontrol etc., hvilket ikke indgår i FDB's pyramide. Disse faktorer mener CB tilsyneladende ikke spiller nogen rolle i fedmesammenhæng. Ernæringsrådets bredere tilgang til fedmeforebyggelse vil fremgå af de nye kostråd, der udgives af Ernæringsrådet senere på foråret. Hvis den modificerede kostpyramide med de nye råd vil blive fulgt af befolkningen, vil det være et godt grundlag til forebyggelse af fedme.

CB går ind for den såkaldte »stenalder«-kost, der bygger på den opfattelse, at det er kornprodukterne, der alene er skyld i vores civilisationssygdomme. Parentetisk skal det bemærkes, at mejeriprodukter ikke er stærkt stivelsesholdige produkter, som det påstås i CB's indlæg. Stor fysisk aktivitet karakteriserede livet i stenalderen - en facet som CB ignorerer og som beviseligt spiller en central rolle i fedmeforebyggelsen. Jeg har i et tidligere indlæg i Medicus (Lægekredsfor-eningens blad i Århus Amt) [3] tilbagevist denne »stenalder«- hypotese, og interesserede henvises til denne korrespondance.

Litteratur

1.        Richelsen B, Andersen NL, Flint A et al. En faglig vurdering af den »omvendte« kostpyramide. Ernæringsrådet. Publikation nr. 35. 2005.

2.     Richelsen B, Astrup A, Hansen GL et al. Den danske fedmeepidemi. Ernæringsrådet. Publikation nr. 30. 2003.

3.     Richelsen B. Er kornprodukter skyld i de store folkesygdomme? (Svar til Christian Bobzin). Medicus 2003;8:33 (www.medicus.dk)

Ugeskr Læger 2005;167(17):1875

Svar:

Professor Bjørn Richelsen, Medicinsk-endokrinologisk Afdeling C, Århus Sygehus. E-mail: brich@dadlnet.dk

Ørelæge Christian Bobzin (CB) kritiserer i sit indlæg Ernæ-ringsrådets seneste rapport om den omvendte kostpyramide [1]. Den væsentligste anke, der fremføres, er, at den traditionelle kostpyramide ikke har hjulpet mod fedmeepidemien, men snarere bidraget til den. CB's indlæg glimrer ved total manglende dokumentation for de fremsatte påstande. Des-uden påstås det, at vi ukritisk skulle anbefale FDB's traditionelle kostpyramide. Det gør vi ikke. Vi foreslår betydelige modifikationer.

CB har øjensynligt ikke læst Ernæringsrådets rapport om fedmeepidemien udgivet i 2003 [2], hvor det meget udførligt blev redegjort for, at fedmeepidemien er multifaktoriel betinget. Ud over kosten spiller fysisk inaktivitet og livsstilen mere generelt ind på fedmeudviklingen. Den meget forenklede opfattelse af årsagen til fedmeepidemien - hvis det ikke er fedtet, så skyldes det nok de stivelsesrige fødevarer - bidrager ikke til en evidensbaseret forebyggelse. Både Willett og Ernæringsrådet [1] anbefaler fysisk aktivitet, mådehold (betydningen af portionsstørrelser) samt vægtkontrol etc., hvilket ikke indgår i FDB's pyramide. Disse faktorer mener CB tilsyneladende ikke spiller nogen rolle i fedmesammenhæng. Ernæringsrådets bredere tilgang til fedmeforebyggelse vil fremgå af de nye kostråd, der udgives af Ernæringsrådet senere på foråret. Hvis den modificerede kostpyramide med de nye råd vil blive fulgt af befolkningen, vil det være et godt grundlag til forebyggelse af fedme.

CB går ind for den såkaldte »stenalder«-kost, der bygger på den opfattelse, at det er kornprodukterne, der alene er skyld i vores civilisationssygdomme. Parentetisk skal det bemærkes, at mejeriprodukter ikke er stærkt stivelsesholdige produkter, som det påstås i CB's indlæg. Stor fysisk aktivitet karakteriserede livet i stenalderen - en facet som CB ignorerer og som beviseligt spiller en central rolle i fedmeforebyggelsen. Jeg har i et tidligere indlæg i Medicus (Lægekredsfor-eningens blad i Århus Amt) [3] tilbagevist denne »stenalder«- hypotese, og interesserede henvises til denne korrespondance.

Litteratur

1.        Richelsen B, Andersen NL, Flint A et al. En faglig vurdering af den »omvendte« kostpyramide. Ernæringsrådet. Publikation nr. 35. 2005.

2.     Richelsen B, Astrup A, Hansen GL et al. Den danske fedmeepidemi. Ernæringsrådet. Publikation nr. 30. 2003.

3.     Richelsen B. Er kornprodukter skyld i de store folkesygdomme? (Svar til Christian Bobzin). Medicus 2003;8:33 (www.medicus.dk)

Kommentar

Professoren har ikke besvaret flere breve om stenalderkost. Han har aldrig læst den litteratur jeg henviser til. I stedet for selv at forske i sagen udtaler han sig om noget han intet kender til.

UGESKRIFT FOR LÆGER
Ugeskriftet betinger sig ret til at opbevare og publicere artikler (tekst og illustrationer) også i elektronisk

Lidt danmarkshistorie

om agerbrugsrevolutionen for 6000 år siden

I en årrække boede jeg i nærheden af Norsminde hvor jeg af ren nysgerrighed en dag - vistnok i 1981 - fandt frem til en arkæologisk udgravningsplads inde i en æbleplantage. Det var en køkkenmødding. Den lå på hævet havbund inde i en æbleplantage i nogen afstand fra fjorden.

Børnene var lige så nysgerrige som jeg var. I forgrunden lå der nogle sodede sten. Det måtte være et ildsted. Nærliggende at tro at der her blev der lavet mad i stenalderen.

Jeg var inde i en periode hvor jeg fotograferede hurtigere end jeg kunne nå at fremkalde de sort- hvide billeder. film. Nu er det blevet nemt at finde det gamle negativ frem og scanne det ind computeren.

Oplevelsen ved Norsminde var det nærmeste jeg har været på stenalderen. Det var her der havde levet stenaldermennesker. Arkæologer kalder tiden Ertebølletiden, som var den sidste del af jægerstenalderen før overgangen til bondestenalderen. Mærkværdigvis blev køkkenmøddingen efter endt udgravning fjernet. Rygtet gik at der skulle plantes æbletræer og køkkenmøddingen var i vejen. Jeg har siden forgæves kørt rundt i Danmark for at få den samme intense oplevelse af en køkkenmødding.

Rester af køkkenmøddingen er udstillet på Moesgård og Naturhistorisk Museum i Århus. Men det er ikke den samme oplevelse. De røgsvætede sten kom ikke med.

I dag er det ikke længere muligligt at fotografere dette yndlingsmotiv, som jeg bringer her for fremme forståelsen af den længste del af danmarkshistorien: Jægerstenalderen. Køkkenmøddinger er forsvundet fordi der ikke er passet godt nok på dem. De danske køkkenmøddinger er verdenskendte. Den mest kendte lå ved Limforden ved Ertebølle.

Ertebølletiden varende 800 år. Den sluttede da jægerne, fiskerne og samlerne blev bønder. Arkæologerne ved ikke præcis hvorfor det skete. Der skal 600 østers til at dække en voksen persons så det kan da godt være der på et tidspunkt var mangel på mad. Man var nødt til at finde på noget andet ligesom vi dag har fiskefarme.

Køkkenmøddingerne er stadig gådefulde. Trods talrige udgravninger af køkkenmøddinger er arkæologerne stadig i tvivl om den præcise årsag til agerbrugets indførsel. En ting er dog sikkert: danskerne fik flere kalorier på bordet.

En engelsk arkæolog har kaldt agerbrugsrevolutionen den støste revolution i mennesket historie. Det er en ganske anden revolution end dem vi plejer at høre om. Jeg har hentet dette billede fra hans bog for at vise at agerbruget startede i mellemøsten og nåede Danmark i løbet af flere tusinde år (Barker) Han fortæller at mennesket har beboet vores planet i adskillige millioner år i største del af tiden som jægere, fiskere og samlere. Landbruget opstod for omkring 12.000 år siden flere steder i verden næsten samtidig. Vores landbrug opstod i mellemøsten og nåede Danmark for 6000 år siden.

I dag udgør kun et dusin afgrøder 80 % af alle afgrøder på globalt plan. Det er bananer, byg, majs, maniok, kartoffel, ris, sorghhum, soyabønner, sukkerroer, rørsukker, sød kartoffel og hvede. Kun fem store dyr er globalt set vigtige: det er ko, får, ged svin og hest. Landbrug var en forudsætning for det første civilisationer i Egypten Mesoponanien , Kina, Amerika, Afrika og alle senere stater.

Vi må bruge fantasien til at forstå de historiske kendsgerninger om vores mad.

Danske oldtidsforskere har været blandt de første der opdelte oldtiden i stenalder, broncealder og jernalder sådan som man i dag ser på Nationalmuseet. Man blev senerre klar over at stenalderen skal opdeles i en ældre stenalder (jægerstenalder) og en yngre stenalder (bondestenalder). Ud fra en udformning af redskaber.

Jægerstenalderens redskaber var groft forarbejdede og bodestenalderens redskaber var glatte.

Jeg har i største delen af mit liv forsøgt at finde den ideelle slankende kost. Hvem har ikke prøvet at tælle kalorier eller blive mere sulten når man forsøger at gå ned i vægt. For 10 år siden blev jeg inspireret af Loren Cordains tanker om stenalderkost. Mennesket må da have en naturlig ernæring på samme måde som hjorte æder græs og løver æder hjorte. Mennesket har i mange tusinde år levet son jægere, fiskere og samlere. Men agerbrugets opståen som her i landet kom for 6000 år siden ændrede menneskets kost.

For at gøre stenalderen mere levende lavde jeg i 2003 en stenalderkostcirkel som blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen "Menneskets naturlige ernæring". Jeg introducerede stenalderkost i Danmark

Moderne vidensskab kan bekræfte rigtigheden af stenalderteorien men det tager tid at forstå vores naturlige ernæring og ændre kostvaner. Det er et problem hvis man ikke forstår danmarkshistorien.

Jeg samlede på slankebøger, læste videnskabelige tidsskrifter, lærebøger i ernæring, kogebøger og fandt ud af en stort del af forvirringen om hvad der sund ernæring er forårsaget af den amerikanske ernæringsforsker Walther Willet. Han har fortalt mig at han anbefaler yoghurt og fuldkorn til morgenmad. Han ville ikke diskutere japansk morgenmad og hvorfor der på på nogle små japanske øer lever flere hundredårige end andre steder i verden, Og de spiser ikke yoghurt eller fuldkort til morgenmad.

Det er.mit håb at flere ernæringsforskere vil forstå den historiske baggrund for det jeg kalder menneskets naturlige ernæring,

Bison fra Ebeltoft Zoo. Kameraet har fanget den i en en stilling hvor man ser der må være masser at kød. Var det mon sådan jægerstenalderfolket kunne møde dyret?

Vi er afhængig af både dyrisk føde og planteføde fordi det moderne menneske er udviklet i Østafrika for omkring 100.000 år siden på en kost bestående af lige del planteføde og dyrisk føde. Stenalderkostcirklen viser en balance mellem dyr og planter. Sådan er menneskets naturlige ernæring.

Det ses på min stenalderkostcirkel som jeg har inddelt i øverste del med dyrisk fød og en nederste del med planteføde.

Stenalderkostcirklen er tidligere offentliggjort i Medicus, i Ugeskrift for Læger med titlen Menneskets naturlige ernæring (Ugeskr Læger 2003;165(38):3644)og i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den. Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på http://www.olmaven.dk/

I Europa drev det moderne menneske intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 år siden. Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.

De berømte hulemalerier fra Lascaux illustrerede efterstræbte byttedyr som urokse, bison og hest.

Billedet til højre er en urokse. Billedet i midten illustrerer antagelig en voldsom jagtscene med en såret bison og et menneske der ligger ned. Nedenfor ses en hest - antagelig fra en tid hvor man spiste heste i stedet for at ride på dem. Billederne er tolket som istidskunst. Men man ophørte med at male hulemalerier omtrent samtidig med agerbrugets indførelse i Frankrig for omkring 10 000 år siden. Så de er sandsynligvis lavet for at jægeren skulle få magt over dyrene.

Der var istid i Europa på den tid da hulemalerierne blev lavet . Ved istidens afslutning blev Danmark befolket sydfra af rensdyrjægere der fulgte med flokke af rensdyr der vandrede nordpå . Kortet viser isens udbredelse over Skandinavien (Bosinski) . Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.

De 8 kostråd der ses på www.altomkost.dk, er beregnet til forebyggelse af overvægt hos raske normalvægtige.

Stenalderkostcirklen er tidligere offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen Menneskets naturlige ernæring (Ugeskr Læger 2003;165(38):3644)

og i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den. Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på http://www.olmaven.dk/

Klik her for at se nærmere forklaring uder teori/kostcirkler hvordan en svensk kogebog definerer lavkalorisk kost med FDB´s kostpyramide som udgangspunkt.

I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)

FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.

Bunden kan relateres til fødevarer indført med agerbrugsrevolutionen, der i Danmark fandt sted for 6000 år siden. Det er solid bondekost, som har reddet mange mennesker fra hungersnød. Men i et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.

En af de mest populære myter om vægttab er, at alle, der taber i vægt i sidste ende vil vinde den tilbage. En merikansk forskningsbaseret undersøgelse har afsløret denne myte og vist,at en vellykket vægttab er muligt.

Ifølge Ifgl. Rena Wing ph.d., er det er muligt at opnå og opretholde betydelige mængder afvægttab.
Mindst mindst 20% af befolkningen har succes på langsigt med at holde et vægttab.

Fund fra den amerikanske registreringsdatabase tyder på seks centrale strategier for langsigtet succes med vægttab:

The NationalWeight ControlRegistry er udviklet afRenaWing, ph.d., Brown University, University of Pittsburgh,og JamesHill, ph.d.,ved University ofColorado. The NationalWeight ControlRegistry rummer mere end 4.000 personer, der har mistetbetydelige mængder af vægt og bevaret vægttabet i langeperioder.
Deltagerne i registeret har tabt mindst 10 % af legemsvægten og holdt vægttabet i mindst et år.

Paleolithic diets as a model for prevention and treatment of western disease.

Source

To explore the possibility that a paleolithic-like diet can be used in the prevention of age-related degenerative Western disease.

RESULTS :