Stenalderkostcirklen.

En kogebog

 

Menneskets naturlige ernæring 

en ny definition af lavkalorisk kost.

 

Af

                   Christian Bobzin                   

læge

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         læge  

Jeg introducerede stenalderkost i Danmark i 2003.

Min stenalderkostcirkel blev trykt i Ugeskrift for Læger

 

                                                                               

 

    Ugeskr Læger 2003;165(38):3644

                                                                              

 

                                                    

Klik her for                                          

 

 

 

Klik her for at se slankeråd med videnskabelig dokumentation

 

                                                       

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                              

opdateret 12. juni 2013

send gerne en e-mail bobzin@pc.dk

 Om kostændring med en kogebog baseret på stenalderkost

Stenalderkost og historie

I jægerstenalderen for mere end 6000 år siden fandtes ingen mejeriprodukter, kornprodukter og kartofler. Hvad er vores naturlige ernæring? 

Min Stenalderkostcirkel viser efterkommere af dyr og planter som en gang fandtes i den danske natur.

                                                                       

Menneskets naturlige ernæring.

Fotografier og tekst Christian Bobzin. Kostcirklen er omtalt i Ugeskr Læger 2003;165(38):3644).

 

Bisonen er fra Ebeltoft Zoologiske have. Den hedder nu Ree Dyrepark.

Hanen er fra en besøgsgård på Djursland. Den var længe om at gå som jeg ville have og da jeg kom for at taget billedet om

havde ræven taget den

Vildsvinet er fra Skandinavisk Dyrepark

laksen er fra Clausens Fiskehandel i Århus.

Min stenalderkostcirkel er omtalt i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den. Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på http://www.olmaven.dk/

                                                                                  

For at fremme interessen for stenalderen og stenalderkost lavede jeg denne hjemmeside som jeg nu har arbejdet på i mere end 10 år

Her er udtalelsen fra Professor Loren Cordain, Colorado State University. Health and Exercise Science. USA.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan kan  man definere stenalderkost udfra FDBs     kostpyramide fra 1976 

 


 

 

 

Kalorierer kan klippes væk.

FDB´s kostpyramide fra 1976

Sådan ser det ud: 

.

Kig på bunden, der er klippet fra. Det er god solid bondekost - ikke stenalderkost. Det er mad vores krop ikke behøver spise. Vores kultur er i dag indrettet så brød og andre kornprodukter, kartofler og mejeriprodukter indgår i vores daglige kost .

De øverste 2 dele er stenalderkost . De to øverste dele er stenalderkost som er typisk ved ikke at fremkalde en større blodsukkerstigning (lavt glykæmisk index)sådan som de fleste fødevarer i bunden gør. Mejeripodukter har ganske vist også et lavt glykæmisk index men det er et proteinholdigt erstatningsprodukt for kød, fisk og æg, der mætter bedre..

I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)

FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.

I et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.

 

Moderne stenalderkost kan kort defineres som de to øverste dele af FDB´s gamle kostpyramide fra 1976. Bunden af kostpyramiden kan opfattes som den del af vores ernæring som skyldes agerbrugets opståen. Det skete her i landet for omkring 6000 år siden.

Teorien er så den at danskerne har levet i flere tusinde år uden bunden af kostpyramiden og så må man kunne gøre det igen.Vi kan bruge historien til at hjælpe med at fjerne overflødige kalorier

Danmarkshistorie

om agerbrugsrevolutionen for 6000 år siden

 

Møde med stenalderen 

    

I en årrække boede jeg i nærheden af Norsminde hvor jeg af nysgerrighed en dag - vistnok i 1981 - fandt frem til en arkæologisk udgravningsplads inde i en æbleplantage. To af mine døtre var med. Det var en køkkenmødding. Den lå på hævet havbund inde i en æbleplantage i nogen afstand fra fjorden.

I forgrunden lå der nogle sodede sten. Det måtte være et ildsted. Nærliggende at tro at der her blev der lavet mad i stenalderen.

Oplevelsen ved Norsminde var det nærmeste jeg har været på stenalderen. Det var her der havde levet stenaldermennesker. Arkæologer kalder tiden Ertebølletiden, som var den sidste del af jægerstenalderen før overgangen til bondestenalderen. Mærkværdigvis blev køkkenmøddingen efter endt udgravning fjernet. En af danmarks verdenskendte køkkenmøddinger måtte vige pladsen for et sommerhusområde. 

Rester af køkkenmøddingen er udstillet på Moesgård og Naturhistorisk Museum i Århus. Men det er ikke den samme oplevelse. De røgsvætede sten kom ikke med.

Den mest kendte køkkenmødding ligger ved Limforden ved Ertebølle.

Ertebølletiden varende 800 år. Den sluttede da jægerne, fiskerne og samlerne blev bønder. Arkæologerne ved ikke præcis hvorfor det skete.

Der skal 600 østers til at dække en voksen persons så det kan da godt være der på et tidspunkt var mangel på mad. Man var nødt til at finde på noget andet ligesom vi dag har fiskefarme.

Køkkenmøddingerne er stadig gådefulde. Trods talrige udgravninger af køkkenmøddinger er arkæologerne stadig i tvivl om den præcise årsag til agerbrugets indførsel. En ting er dog sikkert: danskerne fik flere kalorier på bordet.

En engelsk arkæolog har kaldt agerbrugsrevolutionen den støste revolution i mennesket historie. Det er en ganske anden revolution end dem vi plejer at høre om. Jeg har hentet dette billede fra hans bog for at vise at agerbruget startede i mellemøsten og nåede Danmark i løbet af flere tusinde år (Barker) Han fortæller at mennesket har beboet vores planet i adskillige millioner år som jægere, fiskere og samlere. Landbruget opstod for omkring 12.000 år siden flere steder i verden næsten samtidig. Vores landbrug opstod i mellemøsten og nåede Danmark for 6000 år siden.

                                                                               

                                                                                                                                                           

Kæmpehøjene i det danske landskab er fra bondestenalderen hvor man fældede en masse skov.

Stenalderlandskaber                                     

Den engelse tegner og historiker Ivan Crowe har tegnet dette inspirerede billede fra en bog om forhistorisk ernæring, som han har givet mig lov til at bruge. I stedet for kostpyramider og kostcirkler bruger han landskaber fra mange egne af verden til at illustrere den mad vore forfædre hentede i naturen. Her er et europæisk skovlandskab der gennemstrømmes af en flod. Vi finder mange af den slags landskaber.

Se til sammenligning mine fotografier af Salten år ved Gudenåmuseet og floden Vézère i det sydvestlige Frankrig .

                                                                                       

 

Nå man har forstået Iwan Crowes billede, får man lettere øje på det landskab han har tegnet. Det er et landskab man finder overalt. Her er to kendte steder hvor der altid har levet mennesker. Først Salten Å, der er et tilløb til Gudenåen, Det lille Gudenåmuseum ligger lige i nærheden. Det bliver i dag overskygget af Moesgård Museum og Randers Musum . Vil man studere ernæringshistorie, er stedet et besøg værd,

  Idyl fra Salten år, et tilløb til Gudenåen.                                 

                                                              

 

Billedet nedenfor viser til sammenligning  floden Vézère i det sydvestlige Frankrig. Her har der også altid levet mennesker. Hulerne med de Verdenskendte hulmalerier ligger i nærheden. Her fandt man også et skelet af et 35 000 år gammelt skelet som blev kaldt Cro Magnon manden efter navet på en klippe hvor han blev fundet. Se mit fotografi af stedet der ligger i gåafstand fra Hotel Cro Magnon 

                          

80 % af alle afgrøder på globalt plan udgøres af bananer, byg, majs, maniok, kartoffel, ris, sorghhum, soyabønner, sukkerroer, rørsukker, sød kartoffel og hvede. Kun fem store dyr er globalt set vigtige: det er ko, får, ged svin og hest.

Landbrug var en forudsætning for det første civilisationer i Egypten Mesoponanien ,  Kina, Amerika, Afrika og alle senere stater.

Vi må bruge fantasien til at forstå de historiske kendsgerninger om vores mad.

Danske oldtidsforskere har været blandt de første der opdelte oldtiden i stenalder, broncealder og jernalder sådan som man i dag ser på Nationalmuseet. Man blev senerre klar over at stenalderen skal opdeles i en ældre stenalder (jægerstenalder) og en yngre stenalder (bondestenalder). Ud fra en udformning af redskaber.

Jægerstenalderens redskaber var groft forarbejdede og bodestenalderens redskaber var glatte.                                                                                                                                      

                                                                                                                                                 

Menneskets naturlige ernæring                               

Mere om Stenalderkostcirklen.

                                                                                                                                                                                                                                                                         Jeg blev inspireret af Loren Cordains tanker om stenalderkost og Iwan Crowes billeder af landskaber som kostsymboler. Det blev til stenalderkostcirklen som i 2003 blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger med titlen "Menneskets naturlige ernæring". Jeg introducerede stenalderkost i Danmark

Moderne vidensskab kan bekræfte rigtigheden af stenalderteorien. 

Jeg samlede på  slankebøger, læste videnskabelige tidsskrifter, lærebøger i ernæring, kogebøger  og fandt ud af en stort del af forvirringen om hvad der sund ernæring  er forårsaget af den amerikanske ernæringsforsker Walther Willet. Han har fortalt mig at han anbefaler yoghurt og fuldkorn til morgenmad. Han ville ikke diskutere japansk morgenmad og hvorfor der på på nogle små japanske øer lever flere hundredårige end andre steder i verden, Og de spiser ikke yoghurt eller fuldkort til morgenmad.

                                                                                                        

                                                                                         . 

       Bison fra  Ebeltoft Zoo. Kameraet har fanget den i en en stilling hvor man ser der må være masser at kød. Var det mon sådan jægerstenalderfolket kunne møde dyret?

Vi er afhængig af både dyrisk føde og planteføde fordi det moderne menneske er udviklet i Østafrika for omkring 100.000 år siden på en kost bestående af lige del planteføde og dyrisk føde. Stenalderkostcirklen viser en balance mellem dyr og planter. Sådan er menneskets naturlige ernæring.                                                     

 Det ses på min stenalderkostcirkel som jeg har inddelt i øverste del med dyrisk fød og en nederste del med planteføde.

1)Den øverste halvdel af cirklen symboliserer magert kød fra dyr, fisk og æg                                                                    

2) Bredbladet persille symboliserer grønne bladgrønsager.                                                          

3) Broccoli symboliserer grønsager med  lavt indhold af stivelse. 

4) Æblerne symboliser frugt, bær og nødder.

Stenalderkostcirklen er tidligere offentliggjort i Medicus, i Ugeskrift for Læger med titlen Menneskets naturlige ernæring (Ugeskr Læger 2003;165(38):3644)og i Søren F. Lillesøes bog Ølmaven og hvordan du slipper af med den.  Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på  http://www.olmaven.dk/

Hvem bestemmer hvad du spiser til morgenmad?

Supermarked ?                                       eller          Bagerbutik ?

    

 Vil man ned i vægt må man lave om på mange eksisterende opskrifter. Nogle opskrifter indeholder både for mange kalorier og  alt for mange ingredienser. Det er også nødvendigt nødvendigt at kende nogle slankeråd.   

Hvad spiste man i jægerstenalderen?

Før agerbrugets indførelse i Danmark for 6000 år siden fandtes ikke mejeriprodukter, kornproduter og kartofler. Uden agerbrugsrevolutionen ville der ikke være mad til alle i dag..

I millioner af år har mennesket spist en kost med et lavt glykæmisk index d.v.s fødevarer, der ikke udløser nævneværdig blodsukkerstigning. Glykæmisk index forklarer menneskets naturlige ernæring.  Ernæringsforskere har i mange år forsøgt at finde frem til den rigtige brug af dette begreb. En lang række fødevarer udløser ikke blodsukkerstigning. Det er kød, fjerkræ, fisk, æg og mange grønsager som asparges, avocado, auberginer, bladselleri, bladgrønsager, broccoli, blomkål, champignon, hvidløg, løg, peberfrugt, porre, kål, rosenkål, squash, tomat, hasselnødder og valnødder. Også fedt, f.eks. olivenolie og rapsolie undløser ikke blodsukkerstigning.  

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  Jægeres og samleres kost varierer efter hvor man opholder sig. Den er karakteriseret ved :   1) lavt indhold af stivelse fordi  kornprodukter herunder brød , ris pasta er underlødige og overflødige fødemidler i relation til magert kød, fisk, grønsager og frugt. 2) Højt indhold af omega-3 fedtsyre og lavt indhold af mættede fedtsyrer og transfedt. 3) Et passende indhold af dyrisk protein (se stenalderkostcirklen), der mætter bedre end planteføde. 4) Højt indhold af vitaminer, antioxydanter og mineraler.  5) Syre-base balance , der mindsker behovet for calciumtilførsel fra mejeriprodukter. 6) Lavt forbrug af salt. 7) Højt fiberindhold fra grønsager og frugt.      

Det er muligt at omsætte denne viden til nutidige forhold så vi kan handle i et supermarked i stedet for at gå på jagt og samle bær, nødder, rødder, grønne blade og skovæbler.

Litteratur

 Foster-Powel K , Holt SHA, Brand-Miller.JC. International table of glycemic index and glycemic load values: 2002 . Am J Clin Nutr 2002;76:5-56.                                                                          

 Cordain L, Eaton S. B, Sebastian A, Mann N, Lindeberg S, Watkins BA, O´Keefe JH, Brand Miller J: Origins and evolution of the western diet: Health implications for the 21st century. Am J Clin Nutr 2005;81:341-54.

Cordain L. The nutritional characteristics of a contemporary diet based upon Paleolithic food groups. JANA 2002;5:15-24

Lindeberg S, Cordain, Eaton SB. Biological and clinical potential of af Paleolithic diet. J Nutr Envion Med 2003 149-160.

                                                 

 Mere om stenalderen

 Vi ved ikke præcis hvordan maden blev tilberedt i stenalderen. Fundet af køkkenmøddinger fra stenalderen viser hvad man spiste i Danmark i slutningen af jægerstenalderen.  

                            

 De første spor af pottemageri dukker op i Danmark 4.500 f. kr. Det var omkring 500 år før agerbrugsrevolutionen. Besøg gerne Moesgård Museum syd for Århus og se hvordan man kogte fiskesuppe på torsk i stenalderen.  Fotografiet til venstre viser  køkkenmøddingen fra Norsminde                                                                                                                                                                            

Til højre ses Norsminde Fjord hvor der levede mennesker i Ertebølletiden, der ophørte ved agerbrugets indførelse for 6000 år siden. Bopladsen lå ved den nordlige side af fjorden. Den samme side af fjorden er nu sommerhusområde.

Besøg også Ertebøllemuseet ved Limfjorden

              

 Landskaber fortæller om vore forfædres ernæring ligesom kostsymboler i et supermarked. Her boede jægerne, fiskerne og samlerne. 

Landskaber fortæller om vore forfædres ernæring. I baggrunden ses Ertebølle ved Limfjorden  En lokalitet som har navngivet en epoke i danmarkshistorien. Her er et fotografi fra udgravningen af køkkenmøddingen ved Ertebølle. .

 

 Ertebølle                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

    Sådan boede man i Danmark for 6000 år siden. Billedet er en rekonstruktion fra fra Ertebøllemuseet.      På Ertebøllecentret tog det kun 10 minutter for en dygtig håndværker at fremstille en stenøkse. Der blev  brugt en hjortetak til  arbejdet. Bemærk at der samtidig bl.a. blev fremstillet en tværpilespids og diverse skrabere, der var skarpe som barberblade.     

                                                                                                                                

Erbtølletidens jægere var effektive. Deres helt specielle tværpile var skarpe som et barberblad. Uroksen blev udryddet af Ertebøllejægere med deres effektive pile på Sjælland allerede for 7000 år siden. 

Besøg Nationalmuseet og se dette enestående skelet af en urokse som nogle ertebøllejægere jog ud i en sø hvor den druknede. Til højre ses uroksen fra Zoologisk Museum i København.

                         

Eller tag udenlands og kig på hulemalerier i Frankrig

I Europa drev det moderne menneske intensiv jagt på store græsædende dyr i tiden mellem 40.000 og 10.000 år siden. Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.    

De berømte hulemalerier fra Lascaux illustrerede efterstræbte byttedyr som urokse, bison og hest.

Billedet til højre er en urokse. Billedet i midten illustrerer antagelig en voldsom jagtscene med en såret bison og et menneske der ligger ned. Nedenfor ses en hest - antagelig fra en tid hvor man spiste heste i stedet for at ride på dem. Billederne er tolket som istidskunst. Men man ophørte med at male hulemalerier omtrent samtidig med agerbrugets indførelse i Frankrig for omkring 10 000 år siden. Så de er sandsynligvis lavet for at jægeren skulle få magt over dyrene.         

                 

Der var istid i Europa på den tid da hulemalerierne blev lavet . Ved istidens afslutning blev Danmark befolket sydfra af rensdyrjægere der fulgte med flokke af rensdyr der vandrede nordpå . Kortet viser isens udbredelse over Skandinavien (Bosinski) . Det var koldt og kulden skabte afhængighed af kød.

                                                

 

klik på   Slankeråd  hold vægten nede med videnskabelig begrundede slankeråd.

De 8 kostråd der ses på www.altomkost.dk, er beregnet til forebyggelse af overvægt hos raske normalvægtige. 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                     

Klik her  for at se nærmere forklaring uder teori/kostcirkler hvordan en svensk kogebog definerer lavkalorisk kost med FDB´s kostpyramide som udgangspunkt.

I en svensk kogebog bliver bunden brugt til at illustrere forskelle i kaloriebehov (Vår kokbok. Af Barbro Lindgren og Birgitta Andrews. KF Provkök, forlaget Raben Prisma.)

FDB´s kostpyramide kan bruges bredre når man deler den op i en livsnødvendig stenalderkostpyramide og en unødvendige basisernæring. De to øverste dele med dyrisk protein og frugt og grønsager kan relateres til føde mennesket har spist i millioner af år som jægere, fiskere og samlere.

Bunden kan relateres til fødevarer indført med agerbrugsrevolutionen, der i Danmark fandt sted for 6000 år siden. Det er solid bondekost, som har reddet mange mennesker fra hungersnød. Men i et samfund, der er velforsynet med andre fødevarer kan denne bund helt udelades fra kosten.

 Myte om vægttab

En af de mest populære myter om vægttab er, at alle, der taber i vægt i sidste ende vil vinde den tilbage. En merikansk forskningsbaseret undersøgelse har afsløret denne myte og vist,at en vellykket vægttab er muligt. 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                  Ifølge Ifgl. Rena Wing ph.d., er det er muligt at opnå og opretholde betydelige mængder afvægttab.
Mindst mindst 20% af befolkningen har succes på langt sigt med at holde et vægttab. 

Fund fra den amerikanske registreringsdatabase  tyder på seks centrale strategier for langsigtet succes med vægttab:

1) høje niveauer af fysisk aktivitet,

2) en kost,  der er lav på kalorier og fedt,

3) regelmæssig morgenmad,

4) regelmæssig vægtkontrol

5)et  konsekvent spisemønster,

6)fange"smuttere" inden større vægtøgninger

The NationalWeight ControlRegistry er udviklet afRenaWing, ph.d.,  Brown University, University of Pittsburgh,og JamesHill, ph.d.,ved University ofColorado. The NationalWeight ControlRegistry rummer  mere end 4.000 personer, der har mistetbetydelige mængder af vægt og bevaret vægttabet i langeperioder.
Deltagerne i registeret har tabt mindst 10 % af legemsvægten og holdt  vægttabet i mindst et år.

                                                                                                                                                                                                                                       

Mere litteraturhenvisning
 
 
Bobzin C Menneskets naturlige ernæring. Ugeskr Læger 2003;165(38):3644).                                                                                                                                                                                               
Søren F. Lillesøe. Ølmaven og hvordan du slipper af med den.  Supra Media 2009. Se Søren F. Lillesoes hjemmeside på  http://www.olmaven.dk/
                                                                                                                                                                                  
Graeme Barker. The Agricultural Revolution in Prehistory. Why did foragers become farmers? Oxford University Press. 2009.
Grame Barker er engelsk arkæolog.
 
En af de mest oversete artikler om stenalderkost er denne:  

Cordain L. (1999). Cereal grains: humanity’s double edged sword.  World Review of Nutrition and Dietetics, 84: 19-73.

 

Den kan downloades fra Cordains hjemmeside

 

Carrera-Bastos P, Fontes Villalba M, O’Keefe JH, Lindeberg S, Cordain L. The western diet and lifestyle and diseases of civilization. Res Rep Clin Cardiol 2011; 2: 215-235.

 

Der er flere artikler der kan downloades fra Loren Cordains hjemmeside under published reasearch.

 

I Sverige har Staffan Lindeberg skrevet om sine erfaringer med Stenalderkost

Lindeberg mener vi godt kan undvære mejeriprodukter og kornprodukter

Her er en af hans seneste publikationer

 

Am J Hum Biol. 2012 Jan 19. doi: 10.1002/ajhb.22218. [Epub ahead of print]

Paleolithic diets as a model for prevention and treatment of western disease.

Lindeberg S.

 

Wing RR Phelan S. Long-term weight loss maintenance. Am J Clin Nutr 2005:82(suppl) 22S-5S 

 

Windels, Fernand. The Lascaux Cave Paintings. London 1948

Her er en af mine yndlingsbøger 

Crowe, Ivan. The quest for food. Its role in human evolution & migration.

 

 

Bosinskski, Gerhard. Les civilisations de la prehistoire. Les chasseurs du palèollithique supériur (-40 000 -10 000 av J.C.) . Editions Erance

Lee R, Daly R. The Cambridge encyclopedia of hunters and gathers.1999.

 

 

 

                                       

     

                                              
                                       

 

 

 

 

 

 

 

 

 

           

 

 

  

                     

 

 

 

 

 

 

 

 

               at se  opskrifterfra Stenalderkogebogen